Der findes flere spændende markeder i Rom. Man kan med fordel tage væk fre midtbyen, for at opleve et ægte italiensk marked med masser af friske grøntsager, oste og små slagtere som sælger delikatesser. Sko og tasker er også store artikler i Italien, og du kan ikke bevæge dig meget rund i Rom før du har fundet din første taskesælger, der står på hjørnet af de mest befærdede gader, pladser eller stationer.
Et marked der skal opleves er markedet på Piazza Testaccio. Markedet er et hyggelig italiensk marked, med masser af friske råvarer i form af grønt- og slagterbutikker. Ud over dette er der mange sko og tøj boder i markedet hvor priserne er ganske fornuftige. Omkring markedet ligger der mange små spændende butikker med specialiteter, tøj og andre spændende ting. Området ligger udenfor Roms centrum, og derfor er der her ikke mange turister.
Du kan finde markedet ved at tage metroen, blå linie, til stationen Piramide. Når du kommer ud af stationen, kan du foran dig se en pyramide, og en del af den gamle mur omkring rom. Omme bag denne del, er der en stor vej der hedder Via Della Marmorata. Gå op af den og drej til højre ved den fjerde vej. Så er du fremme ved markedet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar